Her er de bedste høretelefoner

Mand med iPhone og Apple høretelefoner
Af Jens Bach

Tidligere blev det anset som værende en smule nørdet, hvis man gik rundt med store høretelefoner på hovedet. Det var ofte mere flippede typer, der anvendte de store hovedtelefoner sammen med mange andre sjove påfund. Men i dag er det slet ikke sådan, gadebilledet ser ud. I dag gør langt flere nemlig brug af de større hovedtelefoner, som man ikke kan undgå at støde på, hvis man kører en tur med bussen eller går en tur i byen. Men hvilke modeller er de bedste til prisen og hvilke skal man holde sig fra?

Apple høretelefoner

På trods af den genopståede trend med de større høretelefoner, så holder Apples hvide høretelefoner stadig. Overalt hvor man befinder sig, om det er i byen eller i fitnesscenteret, så er det klart denne model, man ser flest af. Lyden er ikke speciel, og det er helt sikkert valget til dig, der ikke går højt op i lydkvalitet, men som bare skal have noget, der virker og er til at stole på og det er bl.a. det image som Apple har opbygget igennem mange år, bl.a. igennem deres populære iPhone.

Beoplay H6

B&O er kendt for deres tidløse og ikke mindst meget smukke design. Dette er bestemt også tilfældet med deres Beoplay H6, der rammer højt på samtlige parametre. Både hvad angår pris og kvalitet er vi nemlig i den høje ende. Høretelefonerne har vist sig at levere en klar diskant, tung bass og så er de udformet i det flotte design som vi kender B&O for.

Parrot Zik

Parrot Zik er den eneste udgave, der er trådløs. Høretelefonerne placerer sig i midten rent prismæssigt, der samtidig har en masse spændende features, der går langt ud over hvad hovedtelefoner normalt kan byde på.

Det vigtigste når man skal finde sine nye høretelefoner er, at man overvejer hvad det er, man skal bruge dem til. Hvis de skal bruges til at dyrke sport med, er det selvsagt meget vigtigt, at de ikke ryger af under brug.

Der er altså nok af valgmuligheder på markedet når det kommer til høretelefoner. I sidste ende handler det altså om, at finde et par som egner sig bedst til ens behov og pengepung.

 Category: Musik

Smid en kommentar