Velkommen til vores omfattende hjemmeside
Her præsenterer vi danske kunstnere indenfor musik og underholdning i alle afskygninger.
Alt lige fra Heavyrock til seriøs klassisk koncertmusik, fra dansktop til avantgarde, fra hyggepianisten til symfoniorkestret.
Vi har pt. 501 forskellige kunstnere på vores site, og vi har gjort os meget umage for, at det skal være så nemt som muligt at finde rundt.
Man kan i kataloget søge på genrebetegnelser, eller man kan kviksøge allerede på forsiden, hvis man ved, hvad man leder efter.
De enkelte præsentationssider er lavet af kunstnerne selv. Dvs. at de selv har bestemt, hvad der er relevant at kommunikere ud. Hver præsentationsside fungerer som en selvstændig hjemmeside, hvor hver kunstner har mulighed for at henvise til links med flere relevante informationer. Det kan være CV'er, anmeldelser, diskografier, referencer, takkebreve fra tidligere kunder, lydfiler mv.
Dette gør, at man kan få alle de oplysninger, der er mulige at give skriftligt.
Når et katalog er så omfattende og har så mange valgmuligheder som vores, kan det virke uoverskueligt. Derfor er det næsten altid nødvendigt, at man ringer og får en snak med os.
Vi kan lytte, og dermed råde og vejlede, hvis man er i tvivl.
Det er også nødvendigt at tale sammen, hvis man vil have tilbud, da priserne som oftest altid sættes i forhold til arrangementets art, hvor det skal foregå, hvor mange publikummer der forventes osv.
Vi er medlem af Danske Musik- og Underholdningsbureauer, og vi har nær tilknytning til musik- og underholdningsbranchens organisationer. Det gør, at vi kan hjælpe med alt indenfor danske kunstnere, også dem der ikke nødvendigvis er med på vores hjemmeside. Det gælder bare om at spørge.
Vi formidler kunstnere i alle prisklasser. Dog kun professionelle folk, kendte som ukendte.
Vores kundekreds er stor og mangfoldig. Vi formidler til bryllupper, andre privatfester og receptioner, firmafester i alle størrelser, konferencer store som små, handelstands og centerforeninger, kræmmermarkeder, byfester, festivaler mv. - men også til jazzklubber, klassiske musikforeninger, kirkekoncerter osv.
Vi kan med andre ord klare snart sagt enhver opgave.
Jeg ønsker alle en god fornøjelse på vores site.
Venlig hilsen
Jørgen H. Jangmark
Direktør